Om stepup

Baggrund for Step Up

Step up er et koncept der er opstået på baggrund af de mønsterbrydningskurser som Trinkurser.dk tilbyder. Mønsterbrydningsprogrammet har vist sig som et effektivt redskab til at bryde destruktive tanke- og adfærdsmønstre. Kurserne har fundet sted i Danmark siden 2006.

Læs mere om kurserne for voksne hér.

De seneste år har der været en høj efterspørgsel fra unge, der gerne ville deltage på de voksnes kurser. Derfor er der nu udviklet ungdomsprogrammet Step Up, som er tilpasset aldersgruppen 15-21 år.

Bogen “Step Up- slip de dårlige vaner” er skrevet af Lars Due Christensen, som er præst filosof og forfatter. Materialet til Step Up er udviklet af en kompetencegruppe, bestående af pædagoger, 3K’ere, lærere og unge som har været med til at sikre indholdets faglighed og relevans. Alle øvelserne i materialet har yderligere været til gennemlæsning hos psykolog i opvækst og læring, Malene Due.

Foreningen Trinkurser.dk, som står bag Step Up, har en bestyrelse bestående af mennesker med både fri- og folkekirker baggrund. Foreningens formål er at hjælpe kirker, foreninger m.fl. med at starte mønsterbrydningskurser op. Foreningen har tillige til formål at fortsætte videreudviklingen af konceptet, samt udbyde træningstilbud til gruppeledere.

 

Økonomi

Step Up er en frivillige forening som løbende er igang med at videreudvikle materiale og hjælpe nye ungdomsforeninger og kirker i gang med opstart af forløbet. Vi er derfor afhængige af økonomisk støtte i form af gaver fra private og fonde.

Vi ønsker at udbrede Step Up i hele Danmark, så flere kan få mulighed for at blive sat fri. Hvis du vil være med til at støtte vores arbejde økonomisk kan du gøre det til følgende;

Nordea Reg. Nr. : 2252, Konto nr. : 6288 530 856

eller

Mobilepay: “Step Up” til 42140

Tusind tak for din hjælp!


STEP UP

Slip de dårlige vaner