Mit navn er Anders og jeg kæmper med angst.
Angsten fyldte i en betydelig del af mit liv, til et punkt, hvor det at træffe nogen som helst stor beslutning, var blevet en virkelig udfordring for mig. I en periode tænkte jeg, at det ikke var en forkert ting, jeg troede bare at det var en del af den jeg var. Men jeg begyndte at indse, at jeg lod frygten bestemme for mig i stedet for at jeg bestemte, hvilket ikke var hensigtsmæssigt. Det ødelagde ikke mit liv, men det holdte mig tilbage, og jeg følte det som en kæde omkring mig, så derfor tænkte jeg, at jeg ville prøve STEPS kurset og se hvordan det var.
Det har været en god process, men helt klart udfordrende til tider. En hel del kiggen på sig selv og se på den måde du gør tingene på og hvorfor du tænker som du gør. Du bruger tid på at tænke på fortiden. Det er hårdt men forfriskende, fordi du endelig ser klart på tingene i stedet for at prøve at gemme dem væk. Jeg synes en af de mest effektfulde ting omkring det var at gøre det sammen med andre. Selvom vi ikke gav hinanden gode råd, så bare det at kunne dele og være sårbar overfor hinanden opbyggede et virkelig dejligt fællesskab op mellem os og vi begyndte at føle os mere trygge sammen.
En af de største lektier jeg har lært, er at tage tingene ét skridt ad gangen. Efter den første uge havde jeg lyst til at være sådan ‘ok, lad os få det her overstået’, men faktisk gik det op for mig, at du ikke behøves at finde ud af alting på dag et! Ikke at have travlt tager en masse stress ud af processen.
En anden måde hvor har jeg har lært at ændre mine mønstre i mit liv er, regelmæssigt at give ting til Gud, særligt mine bekymringer og det jeg frygter. Når jeg har bedt til Gud om noget, kan jeg nu efterlade det ved Ham og give Ham lov til at have kontrollen. Før kurset havde jeg ofte svært ved at sove, fordi jeg bare ikke kunne stoppe mine tanker, men nu kan jeg så meget mere give min angst og urolighed over til Gud i stedet. Det er virkelig i Hans styrke, ikke min, og jeg har det som om jeg igennem processen er kommet til en følelse af fred.